Odsherred Bo- og Støttecenter for handicappede er en administrationsafdeling for de bofællesskaber, der ligger i Odsherred Kommune.
Et kommunalt servicetilbud til handicappede voksne
Vores bofællesskaber yder støtte og vejledning til voksne borgere i vores kommune, som har en nedsat funktionsevne og vores fornemste mål er at sikre, at vores borgere får et så normalt liv som muligt – i forhold til deres handicap.
Odsherreds Bo- og Støttecenter er en del af Odsherred kommunens social- og sundhedsforvaltning, og institutionslederen referer direkte til social- og sundhedschefen.
Bofællesskaberne i Odsherred, som der er fire af samt 8 ungdomsboliger, er et kommunalt botilbud til voksne - et servicetilbud. For at bo i et af de fire bofællesskaber eller i vores ungdomsboliger, skal man have behov for pædagogiske hjælp i hverdagen.
Centerlederen står for visitationen.
På beboernes egne præmisser
Der er i alle fire bofællesskaber, samt i ungdomsboligerne, ansat pædagoger til at yde individuel støtte og vejledning til beboerne. Støtten tager udgangspunkt i nogle kerneydelser, som har det formål, at fremme den enkelte beboers udvikling og at skabe livskvalitet ud fra beboerens egne præmisser.
Opgaverne løses, så beboeren sikres størst mulig indflydelse på eget liv.