Målgruppen for ungdomsboligerne: er personer med fysiske/psykisk handicaps.
Ungdomsboligerne er beregnet som et midlertidigt tilbud til unge udviklingshæmmede fra 18 år. Man kan bo i ungdomsboligerne i op til 3-5 år. Det forventes herefter, at de unge flytter videre til egen bolig eller bofællesskab.
Vi arbejder ud fra, at udvikle beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Dette med henblik på at øge mestringsevnen i forhold til fremtidig boform, social netværk og fritidsliv.
Målsætning: at den enkelte beboer bliver afklaret og kommer til at fungere optimalt med sine ressourcer i forhold til fremtidig hverdagsliv, fritidsliv og boform. At den enkelte udvikler og træner sine fysiske, psykiske, kognitive og sociale færdigheder. Beboeren skal være aktiv og medbestemmende i "Det gule hus" hverdagsliv.
Der ønskes en stor grad af målrettethed, og det er derfor et tidsbegrænset tilbud med fokus på udvikling. Hvert halve år afholdes handleplansmøder. Beboeren, de pårørende og personalet skal i samarbejde sikre bedst mulig opnåelse af målene i den enkeltes handleplan
Med udgangspunkt i ”Det gule hus” overordnede målsætning bliver beboernes individuelle bo- trænings forløb tilrettelagt ud fra følgende servicemål.
Handleplan: Der udarbejdes en individuel handleplan for beboeren. Handleplanen beskriver målet for opholdet, trænings- og hjælpebehovet samt en tidsplan for, hvornår målene søges opfyldt. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med beboeren.
Kontaktperson: Hver beboer har en kontaktpersoner, som er ansvarlige for den tætte kontakt til beboeren, dennes pårørende, sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere.
Hverdagsliv: Der skal være indhold og mening i beboerens hverdagsliv. I hverdagen trænes og øges beboerens færdigheder i forhold til social adfærd og almindelige dagligdags gøremål såsom personlig hygiejne, sundhed kost og motion, tøjvask, økonomi og brug af medicin med mere.
Endvidere styrkes den enkelte i at kunne være beskæftiget "ud af huset".
Ungdomsliv og identitetsudvikling : i form af at afklare egne drømme og muligheder, samt at afprøve og håndtere ungdommens muligheder. Hvordan er det nu lige med kæresten, kammeraten og netværket?
Fritidsliv: Beboeren støttes i at have et netværk og et aktivt fritidsliv. Under Bo og Støttecentret høre der en klub der arrangere en række fællesaktiviteter, som svømning, cykelture, udflugter og fester m.m. I tilknytning til klubben er der en cafe, her er det muligt at få et varmt måltid mad 3 gange om ugen.
Pårørende: Beboerens nærmeste pårørende er samarbejdspartnere, dog vil al samarbejde foregå med beboerens samtykke. I overensstemmelse hermed forventes et åbent og konstruktivt samarbejde. Pårørende kan med beboernes samtykke deltage i handleplansmøder samt forskellige tilbud og arrangementer.
Pårørende er de mennesker, som er tæt på og betyder noget for den beboer, der flytter hjemmefra for første gang. Det kan dreje sig om både familie, venner og arbejdskollegaer. Vi vil inddrage de pårørende i denne proces, da det kan være afgørende for, om den lykkes. Vi lægger vægt på et godt samarbejde og forsøger at øge de pårørendes forståelse for den handicappede og dennes løsrivelses proces via videns formidling og inddragelse.
Beboerindflydelse: Beboerne har medindflydelse på deres dagligdag. Beboerne har indflydelse både i forhold til egne anliggender samt i forhold til anliggender, der er fælles for beboerne i huset.
Tavshedspligt: Vi er bevidste om, at vi ofte arbejder i et felt mellem beboernes behov, de pårørendes ønsker og vores faglige viden. Personalet har tavshedspligt i forhold til de samtaler og aktiviteter, som de støtter beboerne i. der skal således ligge en klar accept fra beboerne, før informationer kan
videregives.